Når man taler om varmepumper er det væsentligt at skelne mellem luft til luft og luft til vand varmepumper – OG – tage en beslutning om hvorvidt man ønsker en varmepumpe som primær eller sekundær varmekilde.
Luft til luft varmepumpe
En luft til luft varmepumpe skal som udgangspunkt bruges som en sekundær varmekilde – altså den primære varmekilde bevares i sin helhed eller i nogen grad.
Man kan forestille sig et el opvarmet helårs- eller sommerhus. Her vil man montere luft til luft varmepumpen i det rum som udgør den største kvadratmeter flade. På den måde opnår man størst besparelse. Men det er anbefalelsesværdig, at bibeholde evt. el gulvvarme i badeværelser og radiatorer i de fjerneste rum. En luft til luft varmepumpe varmer bedst i det rum den sidder i.
En luft til luft varmepumpe kan med succes bruges som sekundær varmekilde, sammen med olie, gas, bio eller el opvarmning.
Men rigtig mange oplever at en luft til luft varmepumpe virker som en primær varmekilde – ganske enkelt fordi varmepumperne idag er meget effektive. Men bygningsreglementet godkender ikke en luft til luft varmepumpe, som primær varmekilde.
Vælger du at bruge en luft til luft varmepumpe som primær varmekilde, er det dit valg .
Har man et hus hvor man alene vil opvarme med luft til luft varmepumper, kan man få multisplit anlæg, med en ude del og flere inde dele.
Samlet set er der mange penge at spare, med en luft til luft varmepumpe placeret korrekt, uanset om det er en supplerende varmekilde til til el, olie, gas eller bio opvarmning.
Vi hjælper gerne med at finde den rigtige luft til luft varmepumpe til dig.
Luft til vand varmepumpe
En luft til vand varmepumpe kan til gengæld anvendes og registreres som primær varmekilde.
Den kan således erstatte olie, gas eller bio brændsels fyr. Luft til vand varmepumpen overfører sin varme via det vandbårne system, og kan derfor bruge det eksisterende system fra det tidligere fyr.
Før man skifter fra olie, gas eller bio, er det dog særdeles vigtigt at søge råd og vejledning, hos en varmepumpe specialist.
En luft til vand varmepumpe kan tilkobles det eksisterende vandbårne varme system, men det er uhyre vigtigt at varmepumpen og øvrige elementer dimensioneres korrekt til systemet og huset, i sin helhed.
En varmepumpe specialist kendes på VE-mærket.
Vi er natuligvis også til rådighed, når du skal have råd og vejledning til din luft til vand varmepumpe.
Varmepumper og m2
Som kunde er det nemt at forholde sig til kvadratmeter, fordi man naturligt nok kender m2 størrelsen fra det rum man vil opvarme. Men det er meget vigtigt at være opmærksom på disse ting også:
- Hvordan er huset/rummet isoleret (varmetab)?
- Hvor placeres varmepumpen (indedelen)?
- Er der en åben eller lukket rumfordeling?
- Hvor højt er der til loftet?
Søg derfor altid råd og vejledning – før du køber.