Er du på jagt efter den bedste luft til luft varmepumpe til dit hjem, sommerhus eller kolonihave? Her kan du finde en samlet og overskuelig tabel med de mest populære modeller fra Panasonic og Mitsubishi – direkte fra Scanheats sortiment.
Her kan du sammenligne SCOP, SEER, lydniveau og funktioner på tværs af modellerne, så du nemt kan finde den løsning, der passer til dine behov. Tabellen kan sorteres ved at klikke på overskrifterne, og klikker du på en model, kommer du direkte videre til produktets side med flere detaljer.
| Brand | Navn | Rating (1-5) | SCOP | SEER | dB (inde) | Forbrug | Varmekapacitet (Maks) |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Panasonic | NZ25YKE-1 |
4,7
|
5 | 8 | 19 | A++ | 6.5 |
| Panasonic | NZ35YKE-1 |
4,5
|
5 | 8 | 19 | A++ | 7.4 |
| Panasonic | HZ25ZKE |
4,6
|
5.3 | 8.8 | 18 | A+++ | 7.5 |
| Panasonic | HZ35ZKE |
4,5
|
5.3 | 8.6 | 18 | A+++ | 7.9 |
| Panasonic | CZ25ZKE |
3,0
|
4.3 | 6.7 | 20 | A+ | 5.3 |
| Panasonic | Z25UFE |
3,4
|
4.7 | 8.1 | 19 | A++ | 5.5 |
| Panasonic | Z35UFE |
3,2
|
4.6 | 7.8 | 19 | A++ | 6.2 |
| Mitsubishi | LN25 Hero |
4,0
|
5.2 | 10.5 | 19 | A+++ | 6.3 |
| Mitsubishi | LN35 Hero |
3,9
|
5.1 | 9.4 | 19 | A+++ | 6.6 |
Bedste luft til luft varmepumpe 2026
I 2026 står luft til luft varmepumper stadig som den mest rentable løsning til opvarmning og køling af mindre boliger i Danmark. Lavt elforbrug, høj energieffektivitet og muligheden for både varme og aircondition gør dem til en favorit blandt husejere, sommerhusejere og kolonihaveejere – særligt i en tid, hvor energipriser og miljøhensyn fylder mere end nogensinde.
Hvor helårshuse typisk kræver en kraftigere model med høj SCOP og A+++ energimærke, handler det i sommerhuse og fritidsboliger oftere om fjernstyring, frostbeskyttelse og value for money. Fællesnævneren er ønsket om en pålidelig løsning, der kombinerer komfort og økonomi året rundt – især når man leder efter luft til luft pakketilbud, hvor både varmepumpe og montage er inkluderet i prisen.
Hos Scanheat har vi valgt kun at forhandle Panasonic varmepumper og Mitsubishi varmepumper – to producenter med dokumenteret driftssikkerhed, testvindende performance og en lang historik i det danske klima. I denne guide sammenligner vi de modeller, vi rent faktisk selv tilbyder, og vurderer dem ud fra både tekniske data og montørernes erfaringer.
Indholdsfortegnelse
- Bedste luft til luft varmepumpe 2026
- Sådan har vi testet og vurdereret varmepumperne
- Bedste luft til luft varmepumpe til helårshus i 2026
- Anbefalede luft til luft varmepumper til helårshuse 2026
- Bedste luft til luft varmepumpe til sommerhuse 2026
- Anbefalede luft til luft varmepumper til sommerhuse 2026
- Bedste luft til luft varmepumper til køling (aircondition)
- Anbefalede luft til luft varmepumper til køling 2026
- Beskrivelse af bedst i test varmepumperne
- Økonomi: Husk fradrag for både installation og service
- Konklusion: Derfor skal du vælge Scanheat
Sådan har vi testet og vurdereret varmepumperne
Når vi vurderer, hvilke luft til luft varmepumper der er “bedst i test”, tager vi udgangspunkt i en kombination af tekniske data, brugervenlige funktioner og erfaringer fra vores egne montører. Det handler ikke kun om tal på et datablad – det handler om, hvordan varmepumpen performer i virkeligheden, hjemme hos vores kunder.
SCOP – hvor meget varme får du for strømmen?
SCOP (Seasonal Coefficient of Performance) er årsvirkningsgraden, der fortæller, hvor effektiv en varmepumpe er til at producere varme over hele fyringssæsonen. En høj SCOP‑værdi betyder, at varmepumpen udnytter mere varme fra hver kWh strøm, den bruger.
Hos Scanheat ses modeller som Panasonic NZ25YKE‑1 og HZ‑serien typisk med SCOP‑værdier omkring eller over 5, hvilket betyder:
- For hver 1 kWh strøm, varmepumpen leverer ca. 5 kWh varme i løbet af året.
- Dette er markant mere effektivt end fx elradiatorer (SCOP ~1), hvor 1 kWh strøm giver 1 kWh varme.
En høj SCOP betyder i praksis:
- Lavere energiforbrug og varmeudgifter over vinteren.
- Bedre performance i kolde perioder, fordi varmepumpen er designet til at udnytte varme fra udeluften effektivt selv ved lave temperaturer.
Scanheat anbefaler generelt modeller med SCOP ≥ ca. 4,5-5,0 som teknisk gode valg – både til helårshuse og sommerhuse – fordi de giver flere års varme for mindre strøm.
SEER – effektiv køling om sommeren
SEER (Seasonal Energy Efficiency Ratio) er tilsvarende en årsvirkningsgrad, men for køling om sommeren. Den angiver, hvor effektiv varmepumpens kølefunktion er over en hel sommersæson.
Hos Scanheats udvalg ses ofte SEER‑værdier omkring 8-10+ på de bedre modeller:
- En høj SEER betyder, at pumpen bruger mindre strøm til at levere køleeffekt i forhold til dens kølekapacitet.
- Det kan f.eks. betyde lavere elforbrug og bedre komfort i varme sommermåneder.
I praksis gør en høj SEER varmepumpen:
- Mere energieffektiv til køling, især i rum der bliver varme om sommeren.
- Bedre til at holde en lav temperatur uden høje eludgifter.
Mens SCOP påvirker din varmeøkonomi om vinteren, påvirker SEER din køleøkonomi om sommeren – og begge værdier bør være høje, hvis du ønsker lavere driftomkostninger året rundt.
Lydniveau – vigtigt for komforten
Lydniveauet måles i decibel (dB) og er især vigtigt for indendørsdelen, som ofte er placeret i stue eller opholdsrum.
- 18-19 dB betragtes som meget lydsvag og svarer omtrent til hvisken.
- 20 dB og derover betragtes som lydsvag, men opleves tydeligere i stille rum.
Et lavt lydniveau betyder, at varmepumpen kan køre i baggrunden uden at forstyrre samtaler, tv eller nattesøvn – noget mange først opdager værdien af i daglig brug.
Energimærke – hurtigt overblik over effektiviteten
Energimærket går fra A+ til A+++ og giver et hurtigt visuelt overblik over varmepumpens samlede energieffektivitet.
- A+++ er de mest energieffektive modeller og ses typisk på premium‑serier til helårshuse.
- A++ er stadig et rigtig godt valg, især til sommerhuse og fritidsboliger, hvor pris og behov skal balanceres.
Energimærket hænger tæt sammen med SCOP og SEER, men gør det nemt at sammenligne modeller ved første øjekast.
Maksimal varmekapacitet – hvor meget kan den varme op?
Den maksimale varmekapacitet måles i kW og viser, hvor meget varme varmepumpen kan levere på sit højeste niveau.
- En varmepumpe med f.eks. 6,5 kW kan opvarme et mindre helårshus eller et større sommerhus.
- Højere kapacitet betyder bedre evne til at holde varmen på kolde vinterdage.
Det er vigtigt at vælge en model, der matcher boligens størrelse og isoleringsniveau. For lille kapacitet giver utilstrækkelig varme, mens for stor kapacitet kan være unødigt dyr i indkøb.
Men de her tal alene giver ikke hele billedet. Vi har derfor også lagt vægt på:
- Pris og value for money – hvor meget effekt og funktionalitet man får pr. krone.
- Montørernes anbefalinger – bygger på mange års erfaring med driftssikre modeller, der er nemme at arbejde med og sjældent giver problemer.
- Funktioner og brugervenlighed – som f.eks. indbygget Wi-Fi, sommerhusfunktion (8-15 °C frostbeskyttelse), avancerede filtre og mulighed for app-styring.
Bedste luft til luft varmepumpe til helårshus i 2026
Når du vælger en luft til luft varmepumpe til dit helårshus, er det vigtigt at finde en model, der både er driftssikker, energieffektiv og komfortabel i hverdagen. I et helårshus vil varmepumpen være i brug det meste af året – både til opvarmning i vinterhalvåret og som aircondition i de varmere måneder. Derfor skal den kunne levere effektiv ydeevne i begge retninger – uden at larme eller koste for meget i drift.
Et godt sted at starte er energimærket. Her anbefales typisk A++ eller A+++, som signalerer høj energieffektivitet og lavt strømforbrug. Du bør også se på SCOP og SEER: SCOP angiver, hvor effektiv varmepumpen er til at producere varme – og jo højere, jo bedre. En SCOP på 5 betyder f.eks., at du får fem gange så meget varme ud, som du bruger i strøm. SEER dækker det samme princip – bare for køling.
Men tekniske værdier er ikke det eneste, der tæller. For mange helårshuse er det mindst lige så vigtigt at kende den samlede luft til luft varmepumpe pris inkl. montage, så der ikke kommer uforudsete udgifter efter købet. Støjniveauet er vigtigt, især i opholdsrum og soveværelser. De bedste modeller ligger helt nede på 18-19 dB, hvilket svarer til en stille hvisken.
Moderne varmepumper kommer desuden med en række praktiske funktioner:
- Vedligeholdelsesvarme (typisk 8-15 °C), der sikrer huset mod frost, når du er væk.
- Indbygget Wi-Fi, så du kan styre varmen direkte fra din telefon.
- Avancerede filtre som f.eks. Nanoe™ X, som forbedrer luftkvaliteten og fjerner partikler.
- Og i mange tilfælde særlige luftstyringssystemer (som Aerowings eller I-see-sensor), der tilpasser luftstrømmen efter rummet og dit behov.
Hvis du bor tæt på kysten, bør du også overveje en model med ekstra beskyttelse mod salt og fugt, vil du helt klart anbefale Panasonic HZ25ZKE-5 Bluefin. Det forlænger levetiden og reducerer behovet for service.
Design og installation spiller også en rolle – især hvis du gerne vil have, at varmepumpen blender diskret ind i boligens udtryk. Flere modeller fås i forskellige farver og kompakte størrelser, som giver fleksible monteringsmuligheder.
Kort sagt: Den bedste varmepumpe til et helårshus er den, der kombinerer høj energieffektivitet med lavt støjniveau og moderne funktioner, tilpasset dine behov og din boligtype. Og husk – hvis du er i tvivl, sidder vi klar hos Scanheat til at give dig personlig og uforpligtende rådgivning, så du får valgt den helt rigtige løsning fra starten.
Anbefalede luft til luft varmepumper til helårshuse 2026
Panasonic NZ25YKE-1Et stærkt bud til helårshuse, hvor pris og kvalitet skal gå hånd i hånd.
|
Mitsubishi LN25 HeroEn solid helårsløsning med god balance mellem ydelse, komfort og driftssikkerhed
|
Panasonic HZ25ZKEEn af markedets mest populære A+++ varmepumper – og med god grund.
|
Bedste luft til luft varmepumpe til sommerhuse 2026
Når du skal finde den rette varmepumpe til dit sommerhus eller kolonihavehus, handler det om at vælge en model, der matcher netop den måde, boligen bruges på. Her er nogle af de vigtigste ting, du bør tage højde for:
Effektivitet til mindre boliger
Sommerhuse og kolonihavehuse er ofte mindre og bruger mindre energi – derfor skal varmepumpen passe til størrelsen. En for stor model vil køre i korte intervaller (tænd/sluk), hvilket forringer energieffektiviteten og kan give ujævn varmefordeling. En god varmepumpe til sommerhus kører stabilt på lavt blus, hvilket giver et behageligt indeklima og lavere forbrug. Det handler ikke om at købe den største – men den rigtige.
Fjernstyring via Wi-Fi
De fleste moderne varmepumper har indbygget Wi-Fi, hvilket er en stor fordel i fritidshuse, der ikke er i brug hele tiden. Du kan tænde, slukke eller justere temperaturen direkte fra mobilen, så huset er lunt, når du ankommer. Det kræver blot, at der er internetforbindelse på adressen – og så er du i gang med fjernstyring.
Vedligeholdelsesvarme – også kaldet “sommerhusfunktion”
En god funktion til fritidshuse er vedligeholdelsesvarme på 8-15 °C, som holder huset frostfrit og ventileret, når det står tomt. Det forhindrer fugt, skimmel og frostskader og sikrer samtidig, at pumpen starter automatisk, hvis temperaturen bliver for lav. En diskret men vigtig funktion, der gør stor forskel – især om vinteren.
God pris og funktioner, der matcher behovet
Den bedste varmepumpe til sommerhus behøver ikke være den dyreste. Faktisk kan du få rigtig god kvalitet og driftssikkerhed til en overkommelig pris, hvis du vælger rigtigt. Se på, hvilke funktioner du faktisk har brug for og undgå at betale for avancerede løsninger, du alligevel ikke kommer til at bruge.
Tilpasning og æstetik
Varmepumper fås både som vægmodeller og gulvmodeller. I huse med lav lofthøjde eller skråvægge kan en gulvmodel være lettere at placere. Nogle modeller fås også i andre farver end hvid, så de kan tilpasses indretningen bedre. En god løsning skal ikke bare være effektiv – den må også gerne passe ind i rummet.
Anbefalede luft til luft varmepumper til sommerhuse 2026
Panasonic NZ25YKE-1Et stærkt bud til helårshuse, hvor pris og kvalitet skal gå hånd i hånd.
|
Mitsubishi LN25 HeroEn solid helårsløsning med god balance mellem ydelse, komfort og driftssikkerhed
|
Panasonic CZ25ZKEEn af markedets mest populære A+++ varmepumper – og med god grund.
|
Bedste luft til luft varmepumper til køling (aircondition)
I takt med at flere danske hjem bliver bedre isolerede, oplever mange, at boligen bliver meget varm om sommeren – især når solen står direkte på store vinduespartier. Derfor vælger flere og flere danskere en luft til luft varmepumpe, ikke kun som varmekilde, men også som en effektiv aircondition-løsning.
Luft til luft varmepumper fungerer som aircondition, når du skifter dem til køledrift. Her er det især SEER-værdien (Seasonal Energy Efficiency Ratio), du skal holde øje med. Jo højere SEER, desto mere effektiv og økonomisk er varmepumpen til at køle dit hjem ned.

