Købsguide: Overvejer du en varmepumpe?

Er det simpelt at købe en varmepumpe?

At købe en varmepumpe lyder måske simpelt – og det er det også, når du får den rigtige hjælp. Der er mange spørgsmål, du sikkert allerede har i hovedet: Hvad koster det? Hvor meget larmer den? Hvilken type passer til min bolig?

Men der er også en hel del spørgsmål, du ikke ved, du bør stille.

Det er netop her, vi kommer ind i billedet. For at finde den rigtige varmepumpe til dine behov, hjælper vi dig ikke bare med svar – vi hjælper dig med at stille de rigtige spørgsmål. Over telefon eller mail guider vi dig trygt gennem processen og sikrer, at du træffer den bedste beslutning.

Læs videre og få overblik over de vigtigste spørgsmål, når du overvejer en varmepumpe. Sidder du med andre spørgsmål, så tag endelig fat i os.

Hvad koster en varmepumpe – og er det pengene værd?

En varmepumpe er en investering, der skal passe til både dit hjem og dit budget. For et standardhus ligger prisen typisk mellem 12.000 og 90.000 kr. inkl. montering – alt efter hvilken type varmepumpe og løsning du vælger. Hos os hjælper vi dig med at finde den rigtige løsning første gang. Det handler nemlig ikke kun om pris – men om komfort, besparelser og langsigtet værdi.

Men er det pengene værd?
Ofte ja – og i mange tilfælde mere end det. Men det afhænger selvfølgelig af dit hjem og dine behov. Derfor starter vi altid med en uforpligtende snak, hvor vi ser på netop din situation. Så får du et klart svar – og en løsning, der giver mening.

Hvor meget skal der opvarmes?
Hvor ligger boligen eller sommerhuset?
Hvilken varmekilde skal varmepumpen erstatte?

Det er nemlig forskellen på, om du kan spare lidt – eller rigtig meget – på varmeregningen.
Vi rådgiver dig gerne, så vi sammen finder den løsning, der bedst matcher din bolig og dit budget. Og vi hjælper dig selvfølgelig også med at stille os de rigtige de spørgsmål, så vi finder den rigtige varmepumpe til dig, i første forsøg!

Hvilken type varmepumpe skal jeg vælge til mit hjem?

Når du skal vælge varmepumpe, handler det ikke bare om pris og mærke – men om at finde den løsning, der matcher dit hjem og dine behov. Hos Scanheat har vi specialiseret os i de to mest udbredte og effektive løsninger i Danmark: luft-til-luft og luft-til-vand varmepumper.

Luft-til-luft varmepumper – enkel, effektiv og perfekt til mindre boliger

Luft-til-luft varmepumper er et oplagt valg til sommerhuse, fritidsboliger og mindre helårshuse, men også som supplement i større boliger. Med lav anskaffelsespris, enkel installation og mulighed for både opvarmning og køling, er det en løsning mange vælger – med god grund.

  • De er energibesparende – op til 4-5 gange den energi de forbruger
  • Giver et bedre indeklima, da luften cirkuleres og renses for støv og fugt
  • Kan fjernstyres med WiFi eller GSM, hvilket er perfekt til huse, man ikke bruger dagligt
  • Installation kan som regel klares på få timer
  • Perfekt til dig, der ønsker hurtig effekt og lav drift

En luft-til-luft varmepumpe blæser varm luft direkte ind i rummet fra en indedel, der placeres centralt i boligen. Derfor er den mest effektiv i åbne planløsninger eller rum med få skillevægge.

Luft-til-vand varmepumper – helhedsløsningen til helårshuset

Luft-til-vand varmepumper er det naturlige valg for dig, der ønsker at opvarme hele boligen og producere varmt brugsvand. Den fungerer sammen med eksisterende gulvvarme eller radiatorer og er i dag en af de mest økonomiske og miljøvenlige løsninger på markedet.

  • Kan spare dig for op til 70 % af varmeudgifterne
  • Leverer varme til både rumopvarmning og brugsvand
  • Velegnet til boliger med vandbårent varmesystem – især ved udskiftning af olie-, gas- eller pillefyr
  • Perfekt til både nybyggeri, renovering og almindelige udskiftninger af varmeanlæg
  • Mulighed for reduceret elafgift, hvis boligen er registreret som elopvarmet/varmepumpe

Hos Scanheat har vi over 45.000 installationer bag os og samarbejder med Danmarks dygtigste VE- og KMO-certificerede montører. Vi sikrer, at din løsning bliver korrekt dimensioneret, installeret og optimeret til netop din bolig – og vi hjælper dig også med at afklare, om dit varmesystem er klar til varmepumpen, eller om der skal justeres på f.eks. radiatorstørrelser eller isolering.

Skulle du brænde inde med nye spørgsmål, så tøv ikke med at række ud til os.

Hvor meget larmer en varmepumpe?

Moderne varmepumper er generelt meget støjsvage, men lydniveauet varierer afhængigt af type og model.

  • Luft-til-luft varmepumper har ofte en indedel med lydniveau helt ned til 20 dB, hvilket svarer til en stille computers blæser. Udedelen ligger typisk på niveau med en moderne opvaskemaskine, og kan derfor høres svagt – især hvis den placeres tæt på opholds- eller soverum.
  • Luft-til-vand varmepumper er også konstrueret til at køre stille, men her er det især udendørsenheden, man skal være opmærksom på. Den kan under belastning afgive lyd, men er som regel udviklet med støjreduktion og er sjældent til gene, hvis den placeres hensigtsmæssigt.

Lydoplevelse er individuel, så vi anbefaler, at man undgår placering tæt på soveværelsesvinduer eller naboens terrasse, hvis det er muligt. Vi rådgiver dig gerne om den bedste placering ved installation, så du får maksimal komfort og minimal støj i hverdagen.

Skulle du brænde inde med nye spørgsmål, så tøv ikke med at række ud til os.

Hvad er der af løbende udgifter ved en varmepumpe?

En af varmepumpens største fordele er, at driftsomkostningerne er lave – især sammenlignet med olie, gas og almindelig elvarme.

Den primære udgift er strømmen til at drive anlægget, men selv her er varmepumpen effektiv. En typisk varmepumpe leverer nemlig 3-5 gange så meget varmeenergi som den forbruger i el, afhængigt af model og forhold.

Derudover bør du regne med følgende løbende udgifter:

  • Serviceeftersyn: Lovpligtigt én gang om året for anlæg med over 1 kg kølemiddel – og generelt anbefalet på alle anlæg for at bevare optimal drift og garantier.
  • Filterrensning og vedligehold: Mindre opgaver du selv kan udføre, som fx at holde ude- og indedelen fri for støv, blade og snavs.
  • Evt. el-patron på luft-til-vand anlæg: Ved meget lave temperaturer kan el-patronen kobles til og øge elforbruget midlertidigt – dog stadig billigere end olie eller elradiatorer.

Med den rette dimensionering og korrekt brug, er varmepumper blandt de billigste og mest stabile varmeløsninger på markedet – og det er netop derfor, de bliver mere og mere populære i danske hjem.

Skulle du brænde inde med nye spørgsmål, så tøv ikke med at række ud til os.

Hvor lang levetid har en varmepumpe?

Varmepumper er kendt for deres lange levetid og driftssikkerhed, når de installeres korrekt og vedligeholdes løbende.

  • En luft-til-vand varmepumpe har typisk en levetid på op til 20 år, og med regelmæssigt eftersyn kan mange anlæg holde endnu længere. Det er en investering, der – udover lavere varmeregning – også giver stabil og driftssikker varme i rigtig mange år frem.
  • En luft-til-luft varmepumpe holder som regel i 10–15 år, afhængigt af hvor intensivt den bruges, og hvor godt den vedligeholdes. Mange af modellerne hos Scanheat er designet til at holde længe – også i sommerhuse, der står tomme i perioder.

Som med alle tekniske installationer spiller kvaliteten af både produkt og montage en stor rolle. Hos Scanheat bruger vi udelukkende godkendte montører og anerkendte mærker, så du får den fulde levetid ud af din investering.

Skulle du nu stå og tænke, at du fortsat har en masse spørgsmål du ikke har fået besvaret, så vil vi rigtig gerne hjælpe dig. Det kan du gøre ved at sende en mail til os, eller ringe til os på 76284100. Så hjælper vi dig godt på vej!

Gå til produktet